Sådan bruger du liquify i Photoshop
Liquify værktøjet er et ret utroligt værktøj i Photoshop. Nogle hader det som pesten, andre kan ikke få nok af det. Det kan bruges til at gøre folk tykke eller tynde, eller som her, til at rette små detaljer uden at forvrænge modellen. Læs med her, og se hvordan
Jeg laver altid en kopi (højreklik på laget + duplicate layer eller cmd/ctrl + J) af mit baggrundslag før jeg går igang med liquify. Så kan jeg nemlig klikke laget til og fra, og på den måde se om jeg har lavet for meget eller for lidt og sammenligne med original billedet.
For at åbne liquify kan du enten trykke shift + cmd/ctrl + X, eller gå ind under filter > liquify.
På dette billede har jeg besluttet at jeg vil ‘hæve’ hendes pandehår, så håret ser fyldigere ud. For at gøre det, bliver jeg nødt til at ‘trække’ hendes hår op, og det gør jeg så. Men håret ser nu helt bulet og ujævnt ud, noget de fleste der starter med liquify støder på. Grunden til dette er, at der bliver brugt en for lille brush og at der bliver hevet direkte på håret.
Hvilken størrelse du skal bruge, kommer an på dit billede. Før brugte jeg en størrelse af 316, nu har jeg sat den op til 780. Derudover har jeg ikke trukket direkte på hendes hår, men lige over. Dvs at cirklen der indikere min brush stadig rørte håret, men midten gjorde ikke. Dette, sammen med den større brush, giver et meget mere smooth resultat.
Og det er simpelthen så simpelt liquify er. Alt efter hvad du vil bruge det til, kan det tage timer eller sekunder. Værktøjet kan bruges både til at rette små detaljer, noget der kan gøre en kæmpe forskel i et billede som før/efter billedet nedenunder viser, eller til de helt store transformation hvor krop og ansigt bliver fuldstændigt ændret.
Hvad er dine tanker om liquify? Burde man lade billedet være som det er, eller er det ok at rette?
Læs også: